Klummer

EM-klumme: Møg-situation

Skrevet af Jesper Harborg, ons, 01/25/2012 - 11:19
Foto: EHF

Der er meget på spil for Polen i aftenens for Danmark så vitale kamp mod Tyskland. Nok til, at det – sammenholdt med de mærkelige resultater, EM i øvrigt har været præget af – ikke kan udelukkes, at polakkerne kan tryne de tyske favoritter og dermed bane vej for, at Danmark kan spille sig i semifinalen med en sejr over Sverige.


Her skal ikke lyde nogen spådomme om resultater, for der er simpelthen fra alle kanter, denne inklusive, gættet forkert så mange gange under EM, at det vil være halsløs gerning at forsøge sig igen. Blot skal det konstateres, at de danske landsholdsspillere står i en reverenter talt lorte-situation. De risikerer, at de skal ud og spille en landskamp mod Sverige, et broder-opgør, der er reduceret til en ren venskabskamp – hvis altså Polen ikke har taget point i kampen lige inden. Hvor stor vil motivationen mon være i den situation?


Danskerne kan ikke engang forsøge at undgå at kende resultatet af Polen-Tyskland, for den spilles i samme hal som Danmark-Sverige og er færdig, når danskerne skal til at varme op. Man skal være både døv og blind for ikke at opdage noget i den situation, og det er spillerne selvfølgelig ikke.


Hvorom alting er, så kunne og burde danskerne selv have afgjort sagen selv tidligere. Kampen mod netop Polen var den oplagte mulighed, men den blev som bekendt tabt, og derfor står vi nu i denne ubehagelige situation. Vi må hænge hatten på, at polakkerne har en OL-kvalifikation på spil, hvilket landstræner Ulrik Wilbek har gjort alt for at fortælle dem. Det vidste de nu nok godt i forvejen. Desuden har de stadig en teoretisk mulighed for en semifinaleplads, der er lige så meget knyttet til rent håb som danskernes. Hvis Polen slår Tyskland (ja tak), og Danmark taber til Sverige (nej tak), er Polen videre – hvilket Ulrik Wilbek selvfølgelig ikke kan love dem...


Som nævnt, ingen spådomme herfra. EM har med danske briller været en skuffelse indtil videre, selv om det er blevet bedre i mellemrunden end i indledende runde. Resultatmæssigt kan det hele reddes endnu, men hvis det sandsynlige skulle ske og Danmark er færdige efter i aften, er det meget dårligere end alle, inklusive landsholdet selv, havde regnet med på forhånd. Spillemæssigt er det blevet bedre, for der har været opløftende momenter på det sidste, hvilket blot tjener som en understregning af, at danskerne ikke burde have bragt sig i denne situation, hvor præmatur elimination truer.


Sidsteindtrykket er det, der vil stå tilbage, og det er kun at håbe, at det bliver godt. For ellers risikerer herrelandsholdet at sætte en del af den popularitet over styr, som blev vundet i Sverige sidste år. Der har allerede været en del jantelovs-ytringer, og vi danskere er et folk, der af en eller anden grund finder det lige så sjovt at jorde folk, der ligger ned, som at hylde dem, når det går godt. Men landsholdet kan kun delvis selv bestemme udfaldet. Spillemæssigt kan de levere en brandkamp mod svenskerne, men der skal nok også resultater til for at bevare pladsen i danskernes hjerter. Og der er vi altså afhængige af Polen.


Det er noget møg. Men moralen er i hvert fald tydelig: Man skal aldrig lægge sin skæbne i andres hænder.
 

HERRE HÅNDBOLD LIGAEN
  • AaB Håndbold
  • AG København
  • Århus Håndbold
  • Bjerringbro-Silkeborg
  • FIF
  • Fredericia HK Elite
  • HC Midtjylland
  • KIF Kolding
  • Lemvig-Thyborøn Håndbold
  • Mors-Thy Håndbold
  • Nordsjælland Håndbold
  • Skjern Håndbold
  • Team Tvis Holstebro
  • Viborg HK

Seneste resultater

06.05.12
Aalborg Håndbold
32-27
Viborg HK
06.05.12
AG København
30-27
Team Tvis Holstebro
06.05.12
KIF Kolding
30-24
Bjerringbro-Silkeborg
06.05.12
Skjern Håndbold
25-27
Århus Håndbold
02.05.12
AG København
31-28
Århus Håndbold
02.05.12
Bjerringbro-Silkeborg
25-23
Aalborg Håndbold
02.05.12
KIF Kolding
28-16
Viborg HK


Kommende kampe

Aktuelle stillinger

 1  AG København 25  22   735-600  45 p
 2  KIF Kolding 26  17   735-706  36 p
 3  Bjerringbro-Silkeborg 26  16   733-661  34 p
 4  Team Tvis Holstebro 26  13   755-689  31 p
 5  Skjern Håndbold 25  14   679-670  31 p
 6  Aalborg Håndbold 25  13  10   745-691  28 p
 7  Viborg HK 26  10  12   649-684  24 p
 8  Århus Håndbold 26  10  13   716-713  23 p
 9  Nordsjælland Håndbold 26  14   641-689  21 p
 10  Mors-Thy Håndbold 26  14   691-743  21 p
 11  Skanderborg Håndbold 25  15   619-664  19 p
 12  SønderjyskeE Herrer 26  16   698-736  17 p
 13  Skive fH 26  17   634-687  16 p
 14  Lemvig-Thyborøn Håndbold 26  19   667-764  14 p
Grøn
Slutspil
Gul
Kvalifikationsspil
Rød
Direkte nedrykning
DAME HÅNDBOLD LIGAEN
  • Aalborg DH
  • FCM Håndbold
  • FIF
  • HC Odense
  • KIF Vejen
  • Randers HK
  • Roskilde Håndbold
  • SK Aarhus
  • SønderjyskE
  • Team Esbjerg
  • Team Tvis Holstebro
  • Viborg HK

Seneste resultater

Kamppause


Kommende kampe

Aktuelle stillinger

 1  Viborg HK 22  19   725-525  39 p
 2  Team Tvis Holstebro 22  18   682-591  37 p
 3  Randers HK 21  17   574-476  34 p
 4  FC Midtjylland 22  17   593-502  34 p
 5  Team Esbjerg 22  11   583-536  24 p
 6  FIF 22  13   510-521  17 p
 7  Aalborg DH 22  14   522-584  16 p
 8  SK Aarhus 22  14   506-577  16 p
 9  KIF Vejen 22  14   506-569  14 p
 10  HC Odense 21  14   413-489  13 p
 11  Slagelse F.H. 22  15   499-620  10 p
 12  Silkeborg-Voel KFUM 22  18   475-598  8 p
Grøn
Slutspil
Gul
Kvalifikationsspil
Rød
Direkte nedrykning