EM-klumme: Når medier får for meget magt

Han så vred ud, Ulrik Wilbek, da han ventede på, at tyskerne skulle komme på banen mandag aften. Det var naturligvis en kikser af arrangørerne, at de ikke havde informeret Danmark om, at tysk tv havde fået lov til at diktere kampstart tre minutter senere end planlagt. Men det var i lige så høj grad en kikser, at tv overhovedet havde fået noget som helst at skulle have sagt om afviklingen af EM.

Jeg er selv mediemand, men jeg mener ikke, medierne skal have den slags magt. De udsendte journalister skal have de bedst tænkelige vilkår til at rapportere fra slutrunderne, og der har ikke været noget at brokke sig over ved de lejligheder, hvor jeg har været afsted. Men at diktere tidspunktet for kampstart? Dér skulle arrangørerne, det serbiske håndboldforbund og EHF, have haft integritet nok til at give tysk tv en finger, grine dem op i hovedet og bedt dem om at rette ind efter de fælles regler.

Det er meget muligt, tysk tv havde nogle reklamer, der skulle afvikles før de kunne stille om til Beograd, men så skulle de have sluttet den direkte transmission af ”Hansi Hinterseer singt in die Alpen” tre minutter tidligere, smidt båndet med reklamer for Apfelstrudel og Dr. Oetker Backmischungen i maskinen og få tændt for EM-signalet.

Det er en generel betragtning. Men set med de rød-hvide briller på er det naturligvis ekstra uheldigt, at Danmark nu stod og skulle bruge en sejr med vold og magt. Landstræneren var presset, spillerne var pressede, og pludselig stod de alle sammen og gloede på hinanden, mens tyskerne – der var informeret om flytningen af kampstart – havde tre minutter ekstra til at gå de sidste detaljer igennem.

Det er ikke til at bevise, men mon den elendige start, Danmark fik på kampen – de første seks-otte minutter var nok de værste ved EM – har noget at gøre med det ekstra irritationsmoment, det måtte være at stå på banen uden modstandere og føle sig til grin? I begyndelsen af kampen så spillerne faktisk ud til at være både overtændte og ufokuserede, hvilket er en kombo, der ikke fører noget som helst godt med sig. Og sjældent har man set Ulrik Wilbek så stiktosset som i den tidlige time-out...

Måske var kampens indledende fase blevet mere normal, hvis Danmark havde fået at vide, at startsignalet var blevet rykket, eller endnu bedre, hvis EHF ikke havde solgt sin sjæl til tysk tv. det er rent hypotetisk, og da Danmark jo vandt, blev det hele ligegyldigt alligevel.

Men alligevel kan man ikke lade være med at tænke over det. Episoden bør tjene som en lære til EHF og ligeså IHF, der sagtens kunne have fundet på det samme: Husk at informere begge hold, når der opstår ændringer før en kamp.

Eller endnu bedre: Lad være med at sælge ud for at tækkes et lands akkrediterede tv-station frem for et andet.

Men integritet er måske for meget at håbe på fra international håndbolds styrende organer.