VM-klumme: Den gyldne generations gennembrud?

Det danske damelandshold har præsteret flot under VM i Brasilien. Flottere end man kunne have forventet set i lyset af de mange afbud, der før og under turneringen er haglet ned over den sagesløse landstræner Jan Pytlicks syndige hoved.

Men ser man på navnene i den danske trup og sammenholder dem med det danske ungdomslandshold, der i 2007 vandt guld ved EM i Tyrkiet og året efter sølv ved VM i Makedonien, er det måske ikke så overraskende endda, at A-landsholdet tilsyneladende kommer nogenlunde gennem et generationsskifte, der måske nok kommer nødtvungent og lidt tidligere, end trænerstaben ville have ønsket – hvis verden altid havde indrettet sig efter ens ønsker.

Listen over danske målscorere i finalen ved U/20-VM i 2008, som Danmark tabte 22-23 til Tyskland, tæller den navne som Susan Thorsgaard og Kristina Kristiansen for slet ikke at tale om Camilla Dalby og Lærke Møller, der som bekendt ikke er med i Brasilien på grund af skader. Det nuværende A-landshold er slet ikke så urutineret endda, og de præstationer ved VM, vi i disse dage glæder os over, er udkommet af et godt stykke arbejde på ungdomslandsholdene gennem tiden. Det er en cadeau til DHF, at man har sat et system op, der sikrer fødekæden fra ungdommen til eliten. Og selvfølgelig til klubberne, der leverer fodarbejdet i hverdagen.

Det er dog formentlig ikke ved dette VM, at den gyldne generation fra ungdomsrækkerne brager endegyldigt igennem og verfer al modstand til side for at ende øverst på sejrsskamlen. Trods alt er rutine stadig en væsentlig faktor i international håndbold, og rutine kan man kun få på én måde: ved at spille kampe og deltage i slutrunder. Vi skal glæde os over, at landsholdet gør det så godt, men ikke fordi vi af den grund skal vente medaljer lige nu – snarere fordi, vi godt kan begynde at drømme om fremtidigt sølvtøj til Danmark.

Den rutine, det talentfulde landshold skraber sammen i Brasilien i disse dage, kan veksles til håndgribeligt metal senere. Måske allerede om lidt over et halvt år ved OL i London, idet vi må regne med, at førnævnte Lærke Møller og Camilla Dalby og så videre til den tid er med igen og alene i kraft af deres tilstedeværelse tilfører yderligere rutine til holdet.

I aften skal de danske talenter op mod Sverige, der er mere rutinerede som hold, men som under dette VM ikke har været helt oppe i gear. I går tabte svenskerne en tæt kamp til Kroatien, som Danmark jo slog forleden efter en skidt start og flere perioder, hvor den kunne have vippet til hver side, men hvor kølighed i hovederne blev afgørende. Det tegner jo godt for danskerne, at de i direkte sammenligning mod den samme modstander var bedre end svenskerne... Det vidner om, at den rutine, som ellers er landsholdets mangel, alligevel ikke er helt fraværende, hvilket igen må tilskrives det gode ungdomsarbejde i dansk håndbold. Det har givet os en ”bred bænk” at trække på, hvilket ikke kun illustreres af de unge løvinders gode spil, men også af, at Jan Pytlick har kunnet erstatte Maibritt Kviesgaard med Kristina Bille uden problemer.

Systemet virker. Det er godt at vide.