VM-klumme: Vi glæder os til OL

I den første af disse VM-klummer for et par uger siden skrev vi, at bløde pakker godt kan være interessante. Nu blev den pakke, vi fik af de ukuelige håndboldpiger, mere hård end vi havde troet, og tak for det. Men selv om man får en pakke fra nogen, man ikke havde regnet med at få noget fra, kan man godt blive lidt skuffet. Hvis man tror, det er et fladskærms-tv og det så er et puslespil. Nå, i det mindste var det ikke hæklede sokker.

Før Danmarks semifinale i fredags skrev vi, at den vigtigste sejr allerede var vundet. Og det synspunkt fastholder vi. Men undertegnede havde ærlig talt sat næsen op efter mere end en fjerdeplads, når Danmark nu VAR kommet så langt. Selvfølgelig er fjerdepladsen langt mere, end vi havde regnet med før VM. Men altså: Frankrig, ikke Rusland, var modstanderen i semifinalen, dem KUNNE Pytlicks Piger have slået. Det gjorde de så ikke, men OK da, så venter Spanien i bronzekampen. Påstand: Dem SKULLE Danmark have slået.

Danmark har vist sig at være bedre, end de fleste danskere havde vurderet før VM, og selv om vejen til semifinalen ikke var den sværeste, blev den dog tilbagelagt i så overbevisende stil, at forventningerne uundgåeligt blev skruet lidt op hen ad vejen. Og Danmark er et bedre hold end Spanien. Så som VM formede sig i slutfasen burde Trine, Louise, Christina og de andre have stået med medaljer om halsen i går.

Helt uden hæder drager damelandsholdet dog ikke hjem fra Brasilien. Line Jørgensen er udtaget til VM's All Stars-hold, og stort tillykke til den sympatiske og hårdtskydende FCM'er. Her på redaktionen tror vi nu, der må sidde nogle højre backs fra Norge og Frankrig – eller måske ligefrem Japan – med en lidt mærkelig fornemmelse. Line Jørgensen er stjernegod, men det er Linn Jørum Sulland også. Det er svært at sige, hvem der generelt er den bedste, men under VM har nordmanden vel ret beset spillet bedst af de to. Det må være noget med, at IHF af hensyn til den politiske korrekthed ville have en med fra hvert semifinalehold.

Ellers husker vi VM for, at en række undertippede hold stak næsen frem.

Brasilien, værtsnationen, har været undervejs et stykke tid og trådte et skridt op ad rangstigen ved dette VM. Og det skyldes ikke kun hjemmebanen, for ganske vist kom der en del tilskuere til hjemmeholdets knald-eller-fald-kampe, men i det store hele var interessen for slutrunden så beskeden, at man somme tider fik fornemmelsen af at sidde og se på en gang træning. Skal Brasiliens fremgang forklares, må deres danske landstræner Morten Soubak gives en stor del af æren, lige som den erfaring, deres keeper Chana Masson har fået i Randers HK har gjort hende til en sikker sidste skanse. Selvfølgelig er der danskere med ind over enhver håndboldsucces...

Af andre underdogs, der viste tænder, husker vi danskere vel Japan bedst. Asiaterne var millimeter fra at bremse det danske VM-eventyr allerede i ottendedelsfinalen. Vi husker også Angola, der ganske vist fik danske bank, men som immervæk kom helt til kvartfinalen. Flere kan nævnes, men overordnet tyder de sidste par ugers begivenheder på, at bredden i international damehåndbold er vokset. Det er positivt, og det er især positivt, set med rød-hvide briller, at Danmark fortsat skal tages alvorligt på damehåndboldscenen.

Tak for et spændende eventyr og held og lykke på vej mod OL i London. Vi glæder os.