Nyheder

Lars J. havde ikke forventet Final4

Skrevet af Jesper Harborg, fre, 05/25/2012 - 13:26
Foto: Sportsagency

Lars Jørgensen var den første storstjerne, der blev præsenteret, da AG København blev lanceret i sommeren 2009, da holdet spillede i 1. division under navnet Albertslund-Glostrup. At det kun tre år senere hedder Final4, havde forsvarsspecialisten ikke regnet med.


- Det var det her,  Jesper lovede mig (klubejer Jesper Nielsen, red.) - at det kommer til at ske, og vi skal spille for fulde huse. Vi skulle være det bedste hold i Europa, og at vi rent faktisk på så kort tid er nået dertil, hvor han spåede dengang, havde jeg ikke troet. Jeg håbede,  men det er løgn, hvis jeg siger, jeg havde en klar forventning om, at vi skulle spille Final4 nu, siger Lars Jørgensen til DR Sporten.


På trods af sin lange og flotte karriere er den tidligere landsholdspillers pokalskab nærmest tomt, og han håber, at han efter sin pension fra håndboldbanen kan se masser af ædelt metal på kaminhylden og ikke bare ”et ynglingemesterskab i 1989”.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv