- Nyheder
-
Århus-exit efter snævert nederlag
Skrevet af Søren Fisker, lør, 02/18/2012 - 23:36
Foto: SportsagencyÅrhus Håndbold røg lørdag aften ud af Cup Winner’s Cup, da holdet tabte med to mål i slovenske Celje.
RK Celje havde vundet med et enkelt mål i Aarhus, og derfor var det bestemt ingen umulig opgave for aarhusianerne at spille sig videre i turneringen, selvom det unægtelig var en svær opgave i det slovenske. En forrygende Dragen Peric i Celje-målet var en af de primære årsager til, at aarhusianerne tabte med 24-26.- Samlet set leverede vi en god indsats i forsvaret. Vi åbnede lidt op i slutminutterne, da jeg forsøgte at gå efter sejren. Vi tabte dog kampen, fordi vi for det første havde 10-12 frie chancer, som vi brændte på Peric. Han fik virkelig vist sin verdensklasse i dag. Samtidig havde vi store problemer med at få vores overtalsspil til at fungere, sagde cheftræner Erik Veje Rasmussen til stiften.dk efter kampen.
Samtidig spillede slovenerne hårdt, hvilket aarhusianerne er vant til på samme måde i den danske liga. Sejren over BSV i ligaen viste imidlertid, at aarhusianerne har et niveau, der kan måle sig med de fleste hold, men det desværre var det ikke nok mod Celje, der spillede sig videre til kvartfinalerne på Århus' bekostning.
Målscorere for Århus (stiften.dk): Rasmus Nielsen 4, Jakob Thoustrup 3, Jannick Mazur 3, Mads Lind 3, Mikkel Øris Nielsen 3, Toke Holst 2, Henrik Hansen 2, Mikkel Saad 2, Kim Jørgensen 1, Nikolaj Veje Rasmussen 1
