Nyheder

Afskedens time i SønderjyskE

Skrevet af Claus Sonne, ons, 04/25/2012 - 14:25
Foto: Leif Elsborg

Herrerne fra SønderjyskE har modsat gæsterne fra Skive ikke noget at spille for i aftenens kampe i opspillet, men det bliver alligeevl en special oplevelse for de lyseblå sønderjyder, der spiller den sidste kamp i fæstningen Humlehøjhalle. I næste sæson spilles der nemlig i den nye Broager Sparekasse Arena. Samtidig er det sidste hjemmekamp for Maik Makowka, Lasse Andersen, Mads Bjørn Eriksen, Kenneth Peters, Steffan Nielsen og Henrik Storm Pedersen, der alle stopper i klubben.

 

Men spilles skal der, siger cheftræner Morten Henriksen.

 

-Vi har haft en lidt ynkelig træning med mange småskader, men jeg kan garantere, at vi nok skal finde 16 spillere, der er klar til at levere varen mod Skive. Under alle omstændigheder kan vi spille frigjort og uden pres, og pr. tradition har vi godt styr på Skive i Humlehøjhallen. Jeg tør dog ikke garantere, at vores defensiv vil være ligeså skarp som i kampen i Skive, og mon ikke vi kan forvente at se lidt flere mål fra begge hold. Det bliver uden tvivl en svær kamp, men vi glæder os til at spille for et fantastisk publikum på en fantastisk hjemmebane, siger Henriksen til klubbens hjemmeside.

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv