- Nyheder
-
Agesen: Forsvaret bliver afgørende
Skrevet af Claus Sonne, ons, 04/18/2012 - 09:09
Foto: SportsagencyBlot et enkelt point til Team Tvis Holstebro i onsdagens kamp mod Randers er nok til at løse billet til semifinalerne. Men det bliver svært at få noget med hjem fra Randers, siger Tvis-cheftræner Niels Agesen til klubbens hjemmeside.
- Det bliver hårdt fysisk. De har en meget bred trup, der er meget stærk. Det betyder, at vi skal have en meget lav fejlprocent. Til gengæld skal vi have sat scoringsprocenten i vejret, siger Agesen og udpeger sit holds forsvarsspil som altafgørende.
- Og så skal vi have godt gang i vores fløjspil, og der bliver vi nødt til at score mellem seks og ti mål. Vi har slået dem to gange i sæsonen, og vi har fokuseret på, hvad der lykkedes i de kampe, siger han.
