Nyheder

Agesen tror på avancement

Skrevet af Claus Sonne, fre, 02/10/2012 - 14:57

Team Esbjerg er foran 28-27, når holdet lørdag møder Team Tvis Holstebro i den anden ottendelsfinale i EHF Cuppen, men Tvis-træner Niels Agesen tager mange ting med fra onsdagssejren over Randers til kampen mod Esbjerg.

- Vi kan tage rigtig meget med. Det var virkelig en kollektiv indsats i begge ender. Jeg ved, der er nogen, der vil sige, der var en del fejl i kampen, men det vil ske, når vi spiller i det tempo, vi gør. Men arbejder vi lige så godt med vores returløb og i forsvaret, så kompenserer det for de fejl. Kan vi tage den forsvarsindsats med fra Randers-kampen, så går vi også videre og skal spille kvartfinale, siger Niels Agesen til klubbens hjemmeside.

- Vi har kun tabt med et mål. Havde vi været foran med tre-fire mål, var risikoen, at det kunne blive en sovepude for os. På den her måde har vi ryggen mod muren. Det kræver en sejr. Esbjerg er et hold, der spiller klogt og disciplineret. Det er lidt vores modsætning. De laver ikke så mange fejl og er gode til at holde gang i bolden. Det bliver vigtigt, at vi er disciplineret i forsvaret og sætter tempo i kampen, siger Agesen til klubbens hjemmeside.

 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv