Nyheder

Ahlm: Nemmere end vi troede

Skrevet af Jesper Harborg, tor, 05/10/2012 - 11:54
Foto: Johanna Ahlm, her i kamp for Sverige, er overrasket over Tvis. Foto: Sportsagency

(håndbold.dk i Gråkjær Arena) Når man kommer langt i en turnering, er der kun gode hold tilbage. Sådan lyder en gammel sports-kliché, men visdommen i den til trods var der klasseforskel mellem Team Tvis Holstebro og Viborg i de to semifinaler, som Viborg vandt med sammenlagt 26 mål.


Sejrene på 17 og ni mål overrasker Viborgs Johanna Ahlm, der havde regnet med mere jævnbyrdige forestillinger mod Tvis.


- Det blev måske lidt nemmere, end vi havde regnet med, siger svenskeren til håndbold.dk.


- Vi gik ind til kampen mod et Tvis-hold, som kom fra førstepladsen i den anden pulje og har gjort det meget godt, så jeg synes måske ikke helt, de gjorde det så godt, som vi troede, de ville, fortsætter hun.


- Men vi har også lært meget, vi har fået god modstand i de andre turneringer, vi er med i, så det har været to super kampe. Vi har kunnet spille med mange spillere og fået hvilet de, som trækker de største læs. Det har været super godt, siger Johanna Ahlm.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv