- Nyheder
-
Bruun godkender Mors-sæson
Skrevet af Claus Sonne, fre, 05/04/2012 - 09:59
Foto: SportsagencyMors-Thy's veterankeeper Michael Bruun blåstempler i det store og hele holdets sæson. Der er dog noget, der nager.
- Vi var så tæt på slutspillet, som man næste kan komme. Desværre savnede vi lige den vigtige kynisme i et par kampe, der kunne have givet os de ekstra point, siger Bruun til Håndbold.dk.
Ifølge keeperen skulle Mors-Thy altså have været lidt skarpere i nogle kampe, men til gengæld var skarpheden i orden i opspillet.
- Vi vinder de to første kampe og er vel reelt aldrig for alvor truet på vores ligaplads. Så alt i alt var det en sikker og godkendt afslutning på ligasæsonen, siger Mchael Bruun, der dog sammen med sine holdkammerater skal i aktion endnu en gang, inden sæsonen 2011/12 er lukket, nemlig 23. maj i en pokalkamp.
