Nyheder

BSV og Stoholm i samarbejde

Skrevet af Thomas, fre, 05/11/2012 - 19:07

Stoholm har indgået en hensigtserklæring med BSV-træner Carsten Albrektsen om, at de to klubber vil trække på hinanden i 2012/13. Det skriver Skive Folkeblad.

 

- Et ad hoc-samarbejde, som skal udvikle sig, som det bedst kan falde, og hvor vi har flere hensigterklæringer end faste programpunkter, siger Stoholm-direktør Jan Thorup til avisen og fortsætter:

 

- Vi har snakket om U23-samarbejde på et talenthold, udveksling af trænere - gensidig inspiration, og fællestræninger. Der er mange måder, vi kan styrke hinanden på, og vi kalder det et udviklingssamarbejde, som begge parter forhåbentligt kan profitere af, siger Jan Thorup, der også nævner muligheden for, at et lysende talent som for eksempel Nicolai Sommer i en periode kan få ny inspiration ved at træne med hos BSV’erne.

 

- Vi vil søge de muligheder, der er - og så udvikle og samarbejde på de felter, hvor det kan lade sig gøre, siger Thorup til Skive Folkeblad.

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv