Nyheder

Dagen derpå: Nederlag smerter Landin

Skrevet af Johan Strange, tor, 08/09/2012 - 21:45

Efter gårsdagens ærgerlige OL-exit er det et ramt dansk landshold, der kan se tilbage på kampen med klar skuffelse. Målvogter Niklas Landin spillede en fremragende kamp, men måtte sammen med sit hold se sig slået af svenskerne. Det gør ondt dagen derpå:

 

- Jeg er stadig rigtig skuffet. Jeg tænker stadig over, at det var vores allerstørste chance for at komme i en OL-semifinale og måske også OL-finale. Det glippede for os – og så imod svenskerne, som vi ikke har tabt til i en betydningsfuld kamp, imens jeg har spillet for landsholdet. Det er et rigtigt hårdt slag, og det sidder stadig i mig i dag, udtaler Landin til sporten.tv2.dk

 

Den sikre sidste skanse peger bl.a. på fraværet af assistenttræner Peter Bredsdorff-Larsen som en af årsagerne til den knap så flotte OL-præstation:

 

- Jeg tror, det har haft rigtig stor betydning. Det virker, som om Ulrik ikke har haft den ekstra hånd og ekstra sikkerhed og ro omkring sin måde at tænke på ude på bænken – han kunne ikke lige spørge Peter. Det har betydet rigtig meget for holdet. Der er meget, vi ikke går til Ulrik med, og som vi så går til Peter med. Vi kan snakke mere løst med ham.

 

Niklas Landin vil dog gerne erkende at spillerne bærer det største ansvar for skuffelsen:

 

- Det er pisseringe, at vi ikke kunne finde de sidste par procenter, siger han.

 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv