Nyheder

Danmark EM-vært?

Skrevet af Thomas, tir, 06/05/2012 - 10:08

Da Holland i går opgav sit værtsskab for EM for damer, der efter planen skulle afholdes i det flade nederland i december, var den danske landstræner Jan Pytlick hurtigt ude med sit ønske om, at Danmark i stedet skulle afholde mesterskabet. Og nu kan håndbold.dk fortælle, at der ifølge en sædvanligvis velunderrettet kilde er sandsynlighed for, at landstrænerens ønske går i opfyldelse.


Danmark bliver dog ikke ene-arrangør. Men vi bliver vært for slutrunden sammen med Norge og Sverige, fortæller kilden. DHF fortæller imidlertid håndbold.dk, at Danmark ikke har lagt billet ind på værtsskabet. I forvejen er forbundet vært for en masse arrangementer i den kommende tid, ikke mindst herre-EM om godt halvandet år, og den officielle udmelding er, at man næppe vil have ressourcer til at gennemføre et værtsskab for dame-EM i december.


I 2010 ved forrige EM var Danmark som bekendt værtsnation sammen med Norge. Denne gang bliver duoen altså til en trio, hvis forlydenerne er korrekte.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv