Nyheder

Danmark ude af OL

Skrevet af Thomas, ons, 08/08/2012 - 20:47
Foto: London 2012

Efter et 22-24 nederlag mod et bestemt ikke prangende svensk mandskab er Danmarks herrer ude af OL. Og det er der ikke noget at indvende imod. Det værste var næsten, at Danmark kunne have spillet sig videre - trods elendigt spil.

 

Kampen understregede endnu engang, at Niklas Landin er en verdensklassekeeper. Og den understregede, at det danske landshold står og falder med Mikkel Hansen. Da Hansen pludselig begyndte at arbejde fra sin mandsopdækkede position, ja blev Danmark for første gang farlige i angrebet og fik hentet Sveriges 14-11 føring. Desværre viste kampen også, at Danmark har en række spillere på holdet, der ganske enkelt ikke har et tilstrækkelig højt internationalt niveau rent anbgrebsmæssigt. I første række Nikolaj Markussen, Lasse Boesen og vel også Rene Toft Hansen. Og hverken Bo Spellerberg eller Thomas Mogensen har i OL-turneringen været nær målfarlige nok. Når så samtidig fløje som Anders Eggert og Hans Lindberg, der tidligere scorede på så godt som alt, begynder at brænde alt for meget, og når Anders Eggert heller ikke virker interesseret i at dække op, ja så må det gå galt.

 

Men Sverige er et hold, Danmark bør kunne slå 9,5 ud af 10 gange. Desværre havde den svenske keeper Johan Sjöstrand en god dag på kontoret, akkuret som Niklas Landin, der tre gange greb Kim Andersson ud. men de danske afslutninger holdt heller ikke niveau. Men ellers var det begrænset, hvad svenskerne havde at komme med, og spiller Ungarn, som holdet gjorde mod Island, ja så stor Nagy & Co. i en OL-finale. Skulle svenskerne snige sig i finalen, så venter der klø mod enten Kroatien eller Frankrig. Det er de dog nok fløjtende ligeglade med i den svenske lejr i øjeblikket.

 

Summa summarum, så er der masse at arbejde med for Ulrik Wilbek frem mod de kommende turneringer: Hvordan tackles den mandsopdækning, ALLE hold fremover vil lave af Mikkel Hansen? Hvordan får man forsvaret til at hænge sammen uden at to stregspillere og Kasper Nielsen er på banen på samme tid. Og hvor er de skytter, der kan åbne et forsvar udefra?

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv