- Nyheder
-
EM: Danmark i rimelig pulje
Skrevet af Jesper Harborg, fre, 06/22/2012 - 18:13
Foto: SportsagencyLykkens roulette i Monte Carlo drejede stort set den rigtige vej for Jan Pytlicks tropper, da EHF fredag aften trak lod til puljeinddelingen ved december måneds EM i damehåndbold i Europas spille-hovedstad.
EHF foretog lodtrækningen i forbindelse med kongressen, der i disse dage afholdes i Monte Carlo i Monaco. Danmark, der var seedet i tredje og dermed næstnederste lag, kom i pulje med Sverige, Frankrig og Makedonien. Danmark undgik skrækmodstandere som Norge og Rumænien. Kampene i Danmarks gruppe B skal spilles i byen Nis.
EM-slutrunden skal som bekendt spilles i Serbien, efter at den oprindeligt udpegede værtsnation Holland for nylig trak sig fra værtsrollen. Turneringen løber fra den 4. til den 16. december.
Det fulde overblik over puljesammensætningen:
Gruppe A (Beograd):
Norge
Ukraine
Serbien
Tjekkiet
Gruppe B (Nis):
Sverige
Frankrig
Danmark
Makedonien
Gruppe C (Novi Sad):
Kroatien
Tyskland
Ungarn
Spanien
Gruppe D (Vrsac):
Rumænien
Montenegro
Rusland
Island
