- Nyheder
-
Eriksen: FCM U18-favoritter
Skrevet af Claus Sonne, fre, 04/27/2012 - 14:29
Foto: DHFNår den første DM-finale for U18-damer mellem HØJ og FC Midtjylland spilles søndag kl. 14.00 i Ølstykke Hallerne, så vil det være med en spændt U-landstræner, Heine Eriksen, på tribunen. Han glæder sig nemlig til at opleve en DM-finale mellem vinderen fra U18-rækkerne i Øst og Vest, der begge sikkert vandt deres respektive semifinaler over SønderjyskE og Rødovre HK. Det skriver DHF på dhf.dk.
- En DM-finale skulle gerne være mellem turneringens to bedste hold, og jeg synes, at HØJ og FCM er dem, der har vist det flotteste spil og præsteret bedst i løbet af sæsonen, siger UHeine Eriksen, der ser frem til at overvære den første finale på HØJ’s hjemmebane i Ølstykke Hallerne, hvor han forventer, der vil være enorm opbakning til hjemmeholdet.
- Som jeg ser det, så skal HØJ satse alt på at vinde den første finale, for de skal have et godt udgangspunkt før den svære kamp i Jylland, siger Heine Eriksen, der forudser en tæt finale, hvor HØJ skal finde det gode forsvarsspil frem.
- HØJ har flere muligheder for rent forsvarsmæssigt at drille midtjyderne. Rent taktisk er de gode til at variere deres forsvar, og det får de brug for i finalerne, hvor FCM med deres store bredde er et virkelig stærkt hold, siger landstræneren, der på spørgsmålet om, hvem der har favoritværdigheden før finalerne, siger 60-40 til jyderne.
- Jeg har FCM som svag favorit, men er der et hold, der kan slå dem, så er det HØJ, siger Heine Eriksen.
Den første DM-finale spilles søndag 29. april kl. 14.00, og der er returkamp på FCM’s hjemmebane i Ikast-Brande Arena lørdag 5. maj kl. 14.00.
