Nyheder

Eriksen: Tempoet gjorde forskellen

Skrevet af Jesper Harborg, tir, 08/21/2012 - 11:18

Det var på tempoet, at Danmark mandag aften slog Tjekkiet ved U/18-VM i Montenegro, mener landstræner Heine Eriksen. Spillemæssigt nåede de unge danskere nemlig aldrig de store højder.


- Vi har tre sejre nu, og det er dejligt, men vi spillede ikke nogen stor kamp mod Tjekkiet. Specielt første halvleg var svag, idet vi kommer til at spille i et alt for lavt tempo. Tjekkiet forsøgte helt bevidst at trække tempoet ud af kampen, og det lykkedes, og dermed kom første halvleg til at foregå på deres præmisser, siger Heine Eriksen til hopskud.dk.


- Tjekkiet var et dårligt hold, men vi kom aldrig rigtigt i gear. Det var ene og alene tempoet i anden halvleg der gjorde forskellen, ligesom vi i dag også havde to rigtigt gode keepere i Louise Egestorp og Christina Elm, siger han.


Tirsdag kl. 18.15 spiller Danmark gruppefinale mod Frankrig. Kampen afgøre, hvem der vinder gruppen og dermed får den teoretisk letteste kvartfinale. Danmark kan nøjes med uafgjort for at sætte sig på førstepladsen.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv