- Nyheder
-
Flere og færre tilskuere i KIF
Skrevet af Claus Sonne, tor, 05/31/2012 - 11:58
Foto: SportsagencyKIF Kolding oplevede et fald i antallet af tilskuere til sine hjemmekampe i sæsonens 2011/12 på 10,30 procent i forhold til sæsonen 2010/11. Men tallene snyder en anelse. For kigger man isoleret på ligakampene, så så 17,48 procent flere grundspilskampene med Bo Spellerberg & Co, mens 11,88 procent flere så slutspilskampen.
Når KIF Kolding alligevel får en samlet tilbagegang, skyldes det den manglende deltagelse i Champions League i denne sæson. I sæsonen 2010/11 havde klubben nemlig 15.074 tilskuere til kampene i CL, og de mangler i regnskabet. Det samme problem gør sig gældende i pokalturneringen, hvor Kolding ikke havde hjemmekampe i denne sæson og her mister 1520 tilskuere.
Alt i alt så 56.189 tilskuere KIF Kolding spille på hjemmebane i sæsonen 2011/12, mens tallet for 2010/11 var 62.644
