Nyheder

Frue i OL-tvivl

Skrevet af Jesper Harborg, tor, 05/24/2012 - 09:01
Foto: sportsagency

Katrine Fruelund spiller for Danmark i weekendens OL-kvalifikationsstævne, men om veteranen, hvis klubkarriere sluttede med Randers' DM-finale, er med i London senere på sommeren, er endnu tvivlsomt.


- I første omgang har Jan Pytlick og jeg kun aftalt, at jeg skal være med i kval-kampene. Skal jeg også med til London, skal rigtig mange ting gå op i en højere enhed, siger Katrine Fruelund til sporten.dk.


Hun henviser til, at hun er blevet ansat som sportskoordinator i Randers HK, og at hun – selv om OL er en stor oplevelse – ikke mangler det i sin karriere, der har kastet to gange OL-guld af sig.


- Selvfølgelig er det ikke uinteressant at deltage i OL. Men skal jeg med, skal Pytlick mene, at jeg har noget at bidrage med på det sportslige plan, ligesom ledelsen i Randers HK skal gå med til, at jeg bruger sommeren på at træne i stedet for at forberede klubholdet til den ny sæson, siger Katrine Fruelund.


Danmark skal i weekenden op mod Tunesien, Den Dominikanske Republik og Rusland i Aalborg om en billet til London-legene.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv