- Nyheder
-
Fruelund: Ny kamp, ikke gengæld
Skrevet af Claus Sonne, tir, 05/01/2012 - 10:01
Foto: SportsagencyNår FCM og Randers HK tørner sammen i den første DM-semifinale, så er det vel umuligt ikke at spole tilbage til sidste sæsons finale, hvor FCM vandt på straffekast over netop Randers. Men ifølge Katrine Fruelund er der tale om en ny kamp og ikke noget med hævn eller gengæld.
- Man kan ikke blive ved med at tænke på ting, der er sket for lang tid siden. Vi skal holde 100 procent fokus på det, der sker nu og her. Det her er en semifinale, som vi skal vinde for at komme i finalen - ikke for at gøre gengæld for sidste sæson, siger hun til Randers Amtsavis og fastslår, at Randers har det fint med at mod FCM.
- FC Midtjylland har et rigtig godt hold, og vi skal have respekt for dem, men så heller ikke mere. Der er ingen grund til at være bange for dem. Hvis først vi bliver det, er en stor del af slaget tabt. Vi skal tro på vores egne evner og turde spille vores spil. Vi skal turde turde, fastslår Fruelund over for Randers Amtsavis.
