Nyheder

GOG: De var udspillet

Skrevet af Claus Sonne, man, 04/23/2012 - 08:47
Foto: GOG 2010

GOG's nye trænerduo Jakob Larsen og Peter Henriksen fik søndag deres debut på hjemmebane, og med en sejr på hele 35-28 over Mors-Thy blev det en succes. Sejren betyder samtidig, at GOG igen har en chance for at spille sig i ligaen. Og Jakob Larsen er da også tilfreds med sine spillere.

 

. De var reelt udspillet, 35 mål, og ligemeget hvad de gør, så lykkedes vi må vores ting. De går op i 3-3 forsvar, og det kan de heller ikke holde, siger Jakob Larsen til klubbens hjemmeside - og fortsætter:

 

- Når vi rammer dagen som idag, og publikum er med os, det sejler i GOG Arena så er vi svære at spille imod. Så får vi en bølge af medvind. Så synes jeg, at drengene dækker rigtig fint op, står rigtig stabilt, hårdt og fysisk, og det er klart at det kan de ikke modstå - og derfor vinder vi så komfortabelt, siger han og fremhæver Mark Strandgaard og Tobias Møller.

 

Jakob Larsen understreger dog, at der er lang vej endnu.

 

- En enlig svale gør ingen sommer, som man siger. Nu har vi vundet en kamp, men har stadig brug for at præstere på onsdag og søndag. Det er rigtig fint, vi vandt, men der er også en dag i morgen.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv