Trine Troelsen må sidde udenfor længere end ventet. Landsholdsspilleren brækkede en tå i slutningen af sidste sæson, og hendes klub håbede, at tåen ville hele i løbet af sommeren. Det er imidlertid ikke sket.
- Tåen er ikke groet sammen, og det tyder på en længere pause. Hvor lang tid endnu ved vi ikke, men Trine skal se en specialist fredag, og derefter er vi forhåbentlig meget klogere, siger FCM-træner Kenneth Jensen til klubbens hjemmeside.