- Nyheder
-
Kolding har pokal-fokus
Skrevet af Claus Sonne, ons, 04/25/2012 - 13:13
Foto: SportsagencyNår KIF Kolding onsdag aften løber på banen til en pokalkamp mod Århus Håndbold, så er slutspilskampene for en stund glemt, lover KIF-træner Peter Bredsdorff-Larsen på klubbens hjemmeside.
-Jeg er blevet spurgt, om jeg ser pokalkampen mod Århus som den perfekte optakt til de knald-eller-fald kampe, vi skal i gang med i næste uge, men for os er pokalturneringen det vigtigste lige nu, og vi har fuldt fokus på at vinde over Århus, forsikrer Bredsdorff-Larsen og fortæller om højt humø efter 37-32 sejren ude over Aalborg i slutspillet.
-Efter at man har vundet sådan en kamp, hvor der har været så meget på spil – også i negativ henseende i form af, at vi var røget helt ud af slutspillet, hvis vi ikke havde vundet – sker der selvfølgelig en hel masse med både den enkelt spillers selvtillid og også med troen i hele holdet, siger Peter Bredsdorff-Larsen til KIF.dk
