Nyheder

Larholm færdig i Aalborg?

Skrevet af Claus Sonne, ons, 05/30/2012 - 13:08
Foto: Aalborg Håndbold

Den svenske landsholdsspiller Jonas Larholm er ifølge sporten.dk en færdig mand i Aalborg Håndbold. Årsagen skulle være, at Larholm dagen inden Aalborgs slutspilskamp mod Viborg var i byen og drak alkohol. Larholm var ikke på holdkortet i den pågældende kamp.

 

Håndbold.dk har været i kontakt med Aalborg-direktør Jan Larsen, der dog ikke vil kommentere på sagen. Men til sporten.dk siger Jonas Larholm:

 

- Jeg kan ikke sige noget. Du får snart tingene at vide i en pressemeddelelse, siger Larholm og nægter, at en bytur forhindrede ham i at spille mod Viborg.

- Jeg var syg og havde dårlig mave, så jeg ville ikke komme til kamp og smitte de andre. Jeg forstår det ikke. Men så vil jeg jo benægte de ting. Jeg har opført mig professionelt og er kommet til træning og har gjort de ting, jeg skulle i denne sæson. Det er vel det, jeg kan sige om det, siger Jonas Larholm til sporten.dk.

 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv