Nyheder

Lauge varsler fløjkrig

Skrevet af Claus Sonne, søn, 05/13/2012 - 10:05
Foto: Sportsagency

Ifølge BSV-playmakeren Rasmus Lauge bliver søndagens kamp mod Team Tvis Holstebro blandt andet en dyst på fløjenes færdigheder. Det siger han til mja.dk.

 

- I begge kampe i grundspillet mod Team Tvis neutraliserede vi deres fløje og fik vore egne i gang. Det er også nøglen denne gang. Team Tvis har også en glimrende anden bølge med Mads Christiansen og Jakob Green, som vi dog også har haft styr på. Vort forsvar skal fungere, og organisationen skal være på plads i det etablerede angrebsspil, hvor vi ikke skal spille med for stor risiko, siger Lauge og fortsætter:

 

- Vi har prøvet at spille mod flere typer forsvar i år, så vi har løsningerne.

 

Rasmus Lauge fortæller desuden til mja.dk, at et nederlag på 3-4 mål vil være til at leve med.

 

- Et nederlag på 7-8 mål ville kunne give problemer, mens et nederlag på 3-4 mål vil være muligt at hente i den anden kamp. Det bliver superspændende, og vi er her efter en svingende sæson, så nu gælder det virkelig om at finde det skarpe spil frem, siger Rasmus Lauge.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv