- Nyheder
-
Lennartsson har fingerproblemer
Skrevet af Claus Sonne, man, 05/14/2012 - 13:57
Foto: Aalborg HåndboldAalborg Håndbolds højrefløj Jan Lennartsson har siden jul spillet med store smerter i tommelfingeren på venstre hånd. Det er en sene, som er på flækket på langs, oplyser klubben.
- Vi har behandlet med chokbølge for at stimulere senen til at hele, og samtidig har vi forsøgt at give hånden ro i perioder, hvor det har været muligt, siger holdets fysioterapeut Mads Rytter, Arkadens Fysioterapi- og Sundhedscenter til klubbens hjemmeside.
I forbindelse med kampe har hånden været tapet ind for at mindske trækket i senen, og det har gjort, at skaden ikke er blevet forværret.
- Nu skal MR-scanningen vise, om skaden kan hele ved yderligere behandling eventuel i gips i nogle uger, eller om Jan Lennartsson bliver nødt til at gennemgå en operation, siger Mads Rytter.
