Nyheder

Lind: Det var så det kompleks

Skrevet af Claus Sonne, man, 05/07/2012 - 10:02
Foto: Ole Nielsen

Inden slutspillet havde Århus Håndbold ikke vundet over Skjern Håndbold i mere end seks år. Men med to sejre på kort tid over de grønklædte vestjyder er bøtten effektivt blevet vendt, siger anfører Mads Lind.


- Ja, det er efterhånden lang tid siden, vi har tabt til Skjern, siger Lind til aarhushaandbold.dk og glæder sig generelt over sit holds indsats i slutspillet.


- To sejre over Skjern luner og gør, at vi rent faktisk ender bedre end i sidste sæson. Men vi har gjort det, alle de kloge siger, at man skal gøre, nemlig gemme det gode spil til slutspillet. Vi var så tæt på at vinde begge kampene mod Tvis, at ingen kunne have sagt noget til, at vi skulle have spillet om medaljer, så alt i alt er det svært at være utilfreds, siger han.


Ifølge Mads Lind varsler slutspilsindsatsen også godt for fremtiden.


- Mange af de unge spillere, der er her i næste sæson, har fået tillid og spilletid og gjort det rigtig godt. Og det lover godt for næste sæson, hvor jeg tror på, at vi får et hold, der igen kan spille med i toppen af ligaen.


 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv