- Nyheder
-
Markussen: Lige mod AGK
Skrevet af Claus Sonne, ons, 05/02/2012 - 14:27
Foto: SportsagencyAtletico Madrids danske landsholdspiller Nikolaj Markussen tror på en lige Final4-semifinale mod AG København. Det siger han til sporten.dk.
- Jeg havde lidt håbet, jeg kunne komme hjem til en lille siesta, men i stedet vidste jeg, at jeg skulle hjem til en rødglødende telefon, fordi vi trak AGK. Det var min første tanke, siger Markussen og tilføjer:
- Jeg vidste, det var en mulighed at trække AG København, og det er fint, det blev sådan. Jeg har et personligt forhold til mange af spillerne, så der kommer også lidt håneret ind i billedet. Mine holdkammerater ville gerne undgå THW Kiel, men ellers er den generelle opfattelse, at det ikke betød så meget, om vi trak Füchse Berlin eller AGK. Berlin er tyske, og når turneringen er i Tyskland, ville de helt sikkert få masser af støtte. Alligevel ville jeg helst have trukket Füchse. Vi har slået dem to gange i gruppespillet, så vi ved, vi har et godt tag på dem, lyder det fra Markussen.
