- Nyheder
-
Nordsjælland på vej ud af EHF Cup
Skrevet af Johan Strange, lør, 02/11/2012 - 22:39
Nordsjælland Håndbold må nok sande at 1/8-finalen bliver endestationen for dem i denne sæsons EHF Cup. På udebane tabte NH det første opgør mod slovakiske Tatran Presov med 30-20.
Af økonomiske årsager spiller Nordsjælland begge opgør på slovakernes hjemmebane i denne weekend. Når de imorgen spiller returopgøret bliver det altså med et noget nær umuligt udgangspunkt for videre deltagelse i turneringen, da ti mål skal hentes.
Det så ellers lovende ud for Kristian Kristensens tropper ved pausen. Her var man blot bagud med en enkelt pind - 15-16 - men i 2. halvleg slap kræfterne op for nordsjællænderne og Tatran Presov trak fra til slutstillingen 30-20. Returopgøret spilles som nævnt imorgen aften. Herefter har NH en lille uge til at forberede sig på næste udfordring i Herreligaen, som bliver KIF Kolding på udebane lørdag eftermiddag.
