- Nyheder
-
Norsk bekymring: Heidi Løke skadet
Skrevet af Jesper Harborg, tir, 06/19/2012 - 14:19
Den norske landsholdsspiller Heidi Løke pådrog sig en forstrækning i lysken under fredagens træningskamp mod Sverige i den portugisiske kystby Lagos, hvor Norges damelandshold er på træningslejr.
Tirsdag har holdet været gennem en Cooper-test, men uden Heidi Løke, der træner alternativt indendøre.
Landstræner Thorir Hergeirsson er bekymret for en af sine vigtigste spillere, hvis lyskeskade følger i kølvandet på en række andre skader hos norske spillere.
- Det var en kraftig lyskefortrækning, hun fik mod Sverige, så det må tage den tid, det tager. Med god medicinsk hjælp og en dygtig Heidi tror jeg på, at vi kan få hende i orden i god tid før OL. Lyskeskader er lumske, så det er vigtigt at tage forbehold. Derfor er hun ude af træningen nogle dage hernede, siger han til TV 2 Sporten i Norge.
