- Nyheder
-
Ny FCM-spiller til Nykøbing
Skrevet af Claus Sonne, ons, 05/02/2012 - 13:42Foto: NFHNykøbing FH ogm cheftræner Kenneth Sahlholdt har endnu engang landet en ligaspiller fra FCM, nemlig Maria Dueholm Sørensen der skifter til NFH på en to-årig kontrakt.
- Jeg har valgt at skifte til NFH, fordi jeg synes, det er et rigtig spændende projekt, de har startet, hvor de går benhårdt efter at være i ligaen om et år. Der er en enorm opbakning bag projektet, folket bag klubben gør en stor indsats for at få det bedste hold, og jeg vil gerne være en stor del af at gøre ligadrømmene til virkelighed! Jeg tager selvfølgelig et skridt ned af stigen fra Liga til 1. division, men jeg ser det bare som en ny og spændende udfordring. Der er jo flere 1. divisionshold, der har vist, at de sagtens kan matche flere ligahold. Jeg tror på, at vores hold kan være i ligaen om et år, og med ét år i 1. division kan bare ligge endnu flere lag på mit spil. Jeg har været i den samme klub i mange år, og været glad for det, men nu trænger jeg virkelig til at prøve noget nyt, det har jeg mulighed for i NFH med et fedt projekt og gode medspillere, siger Maria Sørensen.
- Vi har ledt efter en venstre back, der kunne skyde og dække op i midterforsvaret – og det må jeg sige er lykkedes i særdeleshed. Maria har den rette alder og erfaring til vores hold. Hun har været med i gamet i en del år på højeste niveau – Hun er forsvarende dansk mester, hun har spillet Champions League i denne sæson og lige nu er hun i gang med at forsvare det danske mesterskab i slutspillet. Hun er en dygtig forsvarsspiller, men hos os er hun også tiltænkt en stor rolle i angrebet. og jeg ser frem til at Maria viser alt det angrebspotentiale hun besidder, siger Kenneth Sahlholdt, hvis begejstring bakkes op af NFH-formand Henrik Hansen.
- Siden Sisse Bruun meddelte, at hun ville stoppe i NFH, har vi haft kontakt med Maria Sørensen, som vores træner Kenneth Sahlholdt ser et stort potentiale i. Maria Sørensen vil via sin alder og erfaring fra FCMs ligahold blive en værdifuld spiller på vores hold i bestræbelserne på at præge toppen af 1. division den kommende sæson. Jeg glæder mig til at se Maria i NFH, lyder det fra Hansen.Fakta om Maria Dueholm Sørensen
Fødselsdag: 24.04.86
Højde: 1.80 cm
Position: Venstre back
Antal Landskampe: 1 A
Antal Liga kampe: 155
Tidligere klubber: HF Mors – Team Ikast – FC Midtjylland
