Nyheder

Oprykker henter fløj hos oprykker

Skrevet af Thomas, fre, 05/11/2012 - 11:31
Foto: TM Tønder

Venstrefløjen Søren Olsen skifter fra Ribe/Esbjerg HH til TM Tønder på en 2-årig kontrakt. Det oplyser TM Tønder.


Om nyerhvervelsen siger formanden for sportsudvalget, Anders Poulsen:


- Søren er en spiller, vi har fulgt gennem en længere periode. Han er en rigtig dygtig og spændende spiller, der stadig har et uudnyttet potentiale. Søren er en rigtig fighter, der samtidig har en ydmyg indstilling til tingene og ved, hvad der kræves for at være med i gamet. Hans personlighed og håndboldmæssige kvaliteter vil bidrage særdeles positivt til næste års trup. Vi glæder os meget over, at vi har fået tilknyttet en ung, ambitiøs og top motiveret spiller til klubben.


Om årsagen til skiftet til TM Tønder, siger hovedpersonen selv:


- Jeg ser frem til at tørne ud for TM Tønder i den kommende sæson. Jeg er sikker på, at jeg kan videreudvikle mig som spiller i TMT, og så håber jeg på masser af spilletid. TM Tønder er klub, der ved hvad det handler om. Opbakningen til håndbolden i lokalområdet virker til at være enorm. Jeg har altid synes, at der var en fantastisk stemning i hallen - det har været en sjov udebane. Nu bliver det min hjemmebane, og jeg glæder mig til at spille foran en masse mennesker i en fed kulisse. Samtidig er jeg overbevist om, at det i den kommende sæson bliver et slagkraftigt hold med en god blanding af ungdom og rutine, slutter den kommende TM Tønder spiller, Søren Olsen


TM Tønder Håndbold er i øjeblikket i gang med at sammensætte truppen til den kommende sæson, og vil i den kommende uge formentligt kunne præsenterer yderligere forstærkning, siger klubben.

 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv