- Nyheder
-
Serbien i semifinalen
Skrevet af Jesper Harborg, tir, 01/24/2012 - 10:30
Foto: EHFSom det første hold er værtsnationen Serbien klar til EM-semifinalen efter mandag aften at have slået Sverige 24-21 efter 14-11 ved pausen.
Sverige åbnede bedst og kom foran 6-3, men en svensk scoringspause på otte minutter gav serberne teten, og da hjemmeholdet først havde fået fat i kampen, slap de den ikke igen. Kampen var ellers præget af flere flotte målmandsredninger. Lige som Danmark i indledende runde havde svenskerne problemer med at få bolden forbi Darko Stanic i Serbiens mål, mens det i den anden ende var Johan Sjögren, der holdt spændingen intakt længe med sine mange redninger.
Resultatet betyder for Danmark, at der ikke længere er så meget at rafle om med hensyn til de rød-hvide muligheder for at nå semifinalen. Hvis Serbien havde tabt sine to sidste mellemrunde-kampe, kunne det have været en dansk vej videre, men den dør er lukket. Den eneste, der nu står åben, er debn, hvor Polen skal tage point fra Tyskland. Gør de det, skal Danmark ”bare” slå Sverige.
