- Nyheder
-
Sijan reddede Viborg
Skrevet af Claus Sonne, lør, 02/11/2012 - 20:15
Foto: SportsagencyViborg HK's serbiske sidsteskanse, Dane Sijan, der i øvrigt meldes på vej til BSV, havde bestemt ikke en af sine bedste dage, da Viborg ude mødte SønderjyskE, men den store mand blev alligevel en slags machtwinner for Viborg, da han i de døende sekunder reddede et skud fra SønderjyskE's topscorer Casper Zachariessen. Og så vandt Viborg 28-27.
Viborg ville dog med garanti havde ærgret sig endnu mere grønne end sædvanligt, hvis man havde smidt et point. Bo Tolstrups tropper så nemlig ud til at have styr på afslutningen, da man med 10 minutter igen rykkede fra 20-20 til 24-20. SønderjyskE svarede dog igen med et par hurtige reduceringer, men tættere på end at være bagud med en enkelt point kom oprykkerne ikke. Og tingene blev da heller ikke lettere af, at Rune Ohm så direkte rødt under to minutter igen, da han begik et straffekast på Rasmus Hansen.
Med sejren er der stadig liv i Viborgs drømme om en plads i det sjove slutspil. Den mulighed har SønderjyskE også, men det virker lidt som om, at gassen er gået en smule af den sønderjyske lyseblå ballon.
Kampen i tal
SønderjyskE 27 - Viborg HK 28
Mål Viborg HK: Casper U. Mortensen 8, Marvin Nartey 5, Elijan Dzankovic 5, Jesper Meinby Pedersen 3, Mads Møller 2, Rasmus Hansen 2, Peter Krogh 1, Allan Damgaard 1, Rene Bach Madsen 1.
Redningsprocentter: Dane Sijan 7/32 (22%)
Mål SønderjyskE: Casper Zachariassen 7, Mikkel Ibsen 4, Anders Zachariassen 4, Lasse Andersen 3, Maik Makowka 2, Martin Lysdal Hansen 2, Kenneth Bach Hansen 2, Kennie Boysen 1, Kenneth Peters 1, Rune Ohm 1.
Redningsprocenter: Rene Villadsen 6/31 (19%)
Udvisninger:
SønderjyskE: 3
Viborg: 4
Diskvalifikationer: Rune Ohm, SønderjyskE
