- Nyheder
-
Skanderborg-kamp en god test for Skjern
Skrevet af Jesper Harborg, ons, 02/15/2012 - 14:51
Foto: Skjern HåndboldI sæsonen 2011-12 vandt Skjern Håndbold 12 ud af 12 kampe mod holdene uden for ligaens top-8. I denne sæson har vestjyderne haft en tendens til at smide point mod de lavere rangerende klubber, men det skal der gøres op med i aften, når Skanderborg kommer på besøg.
- Det er første gang under Krister Lindgren, at vi møder et hold, som er under os i tabellen. Vi spillede en fin kamp mod Dunkerque i søndags, og mange taler om, hvorvidt vi kan gå videre eller ej på lørdag, så det kræver mental styrke at holde fokus, siger Skjern-bagspiller Lasse Mikkelsen til klubbens hjemmeside.
- Det bliver en god test for os. Trænerskiftet har betydet en større vægt på struktur i alle spillets facetter, og det har indtil videre minimeret fejlene betragteligt – især i angrebsspillet. Så håber vi på, det kan give en større sikkerhed mod bundholdene, forklarer Lasse Mikkelsen.
