- Nyheder
-
Skive henter endnu et talent hjem
Skrevet af Claus Sonne, tor, 05/31/2012 - 13:53
Foto: Skive fHSkive fH har indgået en 1-årig aftale med Christina Dahl Pedersen, som dermed også vender hjem til barndomsklubben. Der er tale om endnu et af klubbens helt store talenter, som har spillet håndbold i klubben hele hendes barndom indtil hun som U16 skiftede til Aalborg. Hun har siden spillet for Ikast og Tarm, hvor hun i seneste sæson var en markant spiller på Tarm-Foersum GFs hold i 1. division.
- Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til min barndomsklub. Jeg er Skive-pige, min familie bor i Skive og det er enormt spændende og udfordrende, at Skive fH spiller i Dame-Ligaen den kommende sæson. Jeg kender mange af spillerne i forvejen, og holdet er både ungt og homogent med masser af potentiale. Også trænerteamet er særdeles kompetent og tiltaler mig meget, da jeg er sikker på de kan udvikle mine kompetencer yderligere, ikke mindst fysisk og forsvarsmæssigt, fortæller Christina Dahl Pedersen.
- Christina har i den seneste sæson klart bevist, at talentet berettiger til at have ambitioner, og det er derfor glædeligt hun er klar til at tørne ud for barndomsklubben igen. Hun er en hurtig spiller, som også kan skyde fra distancen. I seneste sæson var Christina en hyperfarlig målskytte i 1. division med hele 171 mål i 26 kampe, hvilket gjorde hende til den 2. mest scorende spiller i hele turneringen. Da hun tilmed kan spille flere pladser end blot favoritpositionen på venstre back bliver hun et markant aktiv, som vi er sikker på vil udvikle sig yderligere i under de nye forhold og i hænderne på det nye trænerteam, siger Skove-direktør Bo Tranberg.
