Nyheder

Skjern: Glæder os helt vildt

Skrevet af Thomas, ons, 03/28/2012 - 12:06
Foto: Skjern Håndbold

Når Skjern Håndbold onsdag aften, både i TV2 Sport og på banen, skyder sin slutspilsdeltagelse i gang med et møde med lokalrivalerne fra Team Tvis Holstebro, ja så er det med forventningens glæde tændt hos Skjern-direktør Henning Kjærgaard.


- Sidste år slutspil var en rigtig god oplevelse for Skjern Håndbold. Godt nok missede vi finalen, men vi havde tre forrygende bronzekampe mod Nordsjælland, tre kampe der understregede vigtigheden af at have netop en bronzekamp, siger Kjærgaard til Håndbold.dk og ser blandt andet frem til at bruge slutspillet til for første gang af præsentere AG København i Skjern Bank Arena.


- De to gange, vi har mødt AG København hjemme, har vi faktisk spillet i Herning, så vi glæder os meget til at få Mikkel Hansen & Co. til Skjern, fastslår Skjern-direktøren, der dog ikke kunne ønske sig en ret meget bedre slutspilsstart end en kamp mod Team Tvis Holstebro.


- Kampene mod Team Tvis er noget helt specielt for os og for dem. Det kommer til at koge, det garanterer jeg, siger Henning Kjærgaard og håber på to point til de grønne af flere årsager.


- Dels vil vi jo altid gerne vinde, og dels vil en sejr til os gøre slutspilsgruppen tæt. Taber vi til Tvis, mens AGK vinder over Århus, så kan der bliver langt op til puljens andenplads. Men det er risikoen ved at have et slutspil, der ellers er garant for forlænget spænding i ligaen, siger Skjern-direktøren.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv