Nyheder

Skjern: Skuffende sæson

Skrevet af Claus Sonne, man, 04/16/2012 - 09:15
Foto: Skjern Håndbold

Med sejren søndag til Team Tvis over Århus er Skjern Håndbolss slutspilsdrømme sendt til de evige håndboldmarker. Og det skuffer bestyrelsesformand i Skjern Håndbold, Carsten Thygesen, at klubbens målsætninger om at komme i en semifinale ikke bliver indfriet.


- Det har været en sæson med store udsving i vores præstationer i både grundspillet og slutspillet, siger Carsten Thygesen til skjernhaandbold.dk og fortsætter:


- Sejre over BSV, Aalborg, Team Tvis og Kolding og senest det uafgjorte resultat mod AG København beviser, at vi har kvaliteterne i truppen, men nederlag til SønderjyskE og Mors/Thy i egen hule er også et eksempel på, at vi har manglet stabilitet i vores spil. Det er utrolig skuffende, at vi allerede nu er ude af medaljekampen. Selv om der er stærke hold, og konkurrencen er stor, må vi alligevel erkende, at vi ikke har været dygtige nok.

 

Ifølge Carsten Thygesen findes der ikke en klar årsag til de manglende resultater.


- Der er ikke en entydig forklaring på, at tingene ikke er lykkedes for os. Nu må vi evaluere og bruge foråret sammen med vores nye træner til at finde nøglen til, hvad vi kan gøre for at få mere stabilitet på holdet. Inden da skal vi have sluttet sæsonen ordentligt af – blandt andet med fuld fokus på pokalkampen mod Skive. Det skylder vi vores trofaste tilskuere, sponsorerer og fans, fastslår formanden.

 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv