Nyheder

Slagelse FH og cheftræner John Larsen stopper samarbejdet

Skrevet af Claus Sonne, ons, 05/16/2012 - 14:06
Foto: Slagelse fH

Efter gensidig aftale stopper John Speedy Larsen og Slagelse FH samarbejdet, når John Larsens kontrakt med klubben ophører 30. juni 2012. Det meddeler klubben.

 

- Jeg frygtede, at jeg igen skulle til at bygge et nyt hold op, og det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere arbejde med en mere kontinuerlig udvikling. Jeg har været glad for min tid i Slagelse, og jeg er stolt af mit arbejde. Sæsonen i ligaen var en hård sæson, men det var også rigtig sjovt, og vi levede op til klubbens målsætning, siger John Larsen.

 

John Larsen har været i Slagelse FH i to et halvt år. Han overtog holdet, da det lå til nedrykning fra 1. division. Holdet klarede skærene og rykkede sæsonen efter direkte op i ligaen, hvor det i denne sæson overlevede imod alle forudsigelser.

 

- Vi har været rigtig glade for John Larsen, siger Slagelse FHs formand, Connie Stølås og tilføjer:

 

- John er en dygtig og en meget engageret træner, men vi mener, at holdet nu trænger til nye impulser.

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv