- Nyheder
-
Stoholm har træneren på plads
Skrevet af Claus Sonne, fre, 05/11/2012 - 19:04Det bliver Peter Laursen, der i den kommende sæson skal stå i spidsen for Stoholms herrer i 1. division. Han har hidtil fungeret som assistent for Søren Ferløv. Det skriver Skive Folkeblad.
- Vi får en træner, der er hamrende seriøs, og som virkelig brænder for at prøve at være cheftræner, siger Stoholm-direktør Jan Thorup til avisen, der kan fortælle, at Peter Laursen selv glæder sig til opgaven, som han ser som to-delt:
- Dels skal vi producere nogle point, så vi kan forblive i 1. division, dels skal vi fortsat holde stor fokus på den talentudvikling, som vi gerne vil kendes på, siger han.
Der er tale om en etårig kontrakt.
