- Nyheder
-
Stoklund til Skanderborg
Skrevet af Claus Sonne, tor, 05/10/2012 - 08:1518-årige Kristian Stoklund Larsen fra Fredericia skifter efter konkursen i FHK til Skanderborg Håndbold fra den kommende sæson. Kristian er i denne sæson kun 1. års U18 spiller, men spillede i den forgangne sæson 12 kampe i 1. Division for Fredericia. Det oplyser Skanderborg.
Kristian Stoklund Larsen var med til at vinde OL-guld for det nuværende U18 landshold i 2011, men er p.t. ikke i landsholdstruppen. Den talentfulde bagspiller bliver i første omgang tilknyttet eliteakademiet SHEA, hvor han får sin base i Skanderborg, men indlemmes i talenttruppen omkring ligaholdet.
- Efter min barndomsklub Fredericia er gået konkurs, er jeg tvunget til at lave et skifte til en anden klub. Jeg vil gerne spille noget U18-håndbold i min sidste sæson som ungdomsspiller, men har også behov for at komme i et træningsmiljø, hvor jeg kan træne med en god senior trup. Det valg har til gengæld ikke været så svært, da jeg fik muligheden for at komme til Skanderborg Håndbold. Skanderborg kan i mine øjne tilbyde det bedste set up for spillere i min alder, og jeg glæder mig til at komme til et professionelt træningsmiljø, hvor jeg kan forberede mig til seniorkarrieren, siger Kristian Stoklund Larsen.
