Nyheder

Svensker vil spille dansk finale mod sin kommende klub

Skrevet af Jesper Harborg, lør, 05/19/2012 - 10:41

Efter sommerpausen skifter Bjerringbro-Silkeborgs svenske landsholdsspiller Fredrik Petersen som bekendt til AG København, men inden da skal arbejdet gøres færdigt i BSV – og det må ikke være færdigt efter dagens semifinale mod Team Tvis Holstebro.


- Vi skal vinde, for ellers kan det jo være min sidste kamp i Bjerringbro-Silkeborg, siger han til mja.dk og tilføjer, at han ikke tæller bronzekampen med som en kamp...


Fredrik Petersen har døjet med en skulderskade, men melder sig klar til kampen, hvor BSV skal indhente Tvis' føring på 26-23 fra første kamp. Og svenskeren kunne ikke forestille sig en bedre slutning på tiden i BSV end en finale mod sin kommende klub.


- Det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne, og jeg håber og tror, at vi kan gøre det mod Holstebro, for vi er et meget bedre hold. Vi burde heller ikke have tabt med tre mål derude, siger han.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv