- Nyheder
-
Tættere på afklaring for Poulsen
Skrevet af Claus Sonne, tir, 05/15/2012 - 13:25
Foto: SportsagencyHvad sker der med spillerne i SK Aarhus, hvoraf flere er i nærheden af landsholdet, efter nedrykningen til 1. division? Ja, for keeper Rikke Poulsen, der er en af de spillere, der flere gange har snuset til landsholdet, er der en afklaring på trapperne, siger hun til Håndbold.dk.
- Du må lige væbne dig med lidt mere tålmodighed, lyder det fra Rikke Poulsen, der dog garanterer, at den vanvittige sæson i SK Aarhus, hvor holdet flere gange var i overhængende livsfare rent økonomisk for derefter at være en enkelt sejr fra slutspillet for til sidst at rykke ud via en straffekastkonkurrence, ikke har fjernet hendes lyst til at spille håndbold.
- Nej, nej. Jeg har stadig stor lyst til at spille håndbold, så den skal have gas fremover.
Kan det bliver i SK Aarhus, at den skal have gas?
- Jeg er i gang med at undersøge, hvor der er optimale forhold i forhold til det, jeg gerne vil. Men selvfølgelig vil jeg gerne spille i ligaen, det er ingen hemmelighed, lyder det fra Rikke Poulsen.
