Nyheder

Træls farvel til ADH

Skrevet af Jesper Harborg, ons, 06/06/2012 - 14:11
Foto: Sportsagency

Da Aalborg DH tabte pokalkampen mod FC Midtjylland med 24-36, spillede Sabine Pedersen sin sidste kamp for de aalborgensiske hajer, og hun tog afsked med fire mål. Hun havde dog ønsket sig en bedre sortie end et stort nederlag.


- Det er træls, at det var et farvel i sådan en kamp. Jeg synes egentligt, at vi gør det okay, vi var bare ikke i samme kamptræning, som de var. Vi havde håbet, at vi kunne gøre mere modstand, men de var for gode, siger hun til ADH's hjemmeside.


Efter to år i klubben trænger Sabine Pedersen til nye udfordringer, som hun søger i Viborg. Men hun håber en dag at vende tilbage til ADH.


- Jeg vil rigtig gerne tilbage til Aalborg igen engang. Vi kan sige, at vi ses om et par år. Ja, når Aalborg DH spiller i Champions League, så kommer jeg igen, siger hun lunt.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv