- Nyheder
-
Tuzolana: Har lært meget
Skrevet af Claus Sonne, tir, 06/05/2012 - 11:28
Foto: SportsagencyFranske Audrey Tuzolana blev aldrig det hel store hit hos BSV, selv om han i den anden DM-finale gav gode prøver på sit talent. Nu vender han hjem til Frankrig, hvor han skal spille for Tremblay i de kommende tre år. Men han tager ikke tomhændet hjem, fortæller han til BSV's hjemmeside.
- Det har været i kompliceret år. Jeg kom ikke her for at få succes, men for at give noget til holdet og til Ligaen, men nu rejser jeg tilbage til Frankrig og har ikke fornemmelsen af, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Jeg har på det sidste været meget fokuseret på finalen, så jeg kunne rejse hjem med en titel, og det ærgrer mig, at det ikke lykkedes, siger Audrey Tuzolana, der har lært meget i BSV.
- Håndboldmæssigt har jeg lært meget ved Nikolaj og Carsten. De hjalp mig med at lære at spille med mindre risiko og vide, hvornår jeg skulle slå til og læse forsvarerne. I Frankrig er spillet mere fysisk, i Danmark spilles mere teknisk håndbold. Så jeg har lært noget her, og jeg håber, jeg kan bruge det næste sæson i den franske liga, siger han og roser sine nu forhenværende holdkammerater for at have hjulpet ham i en svær tid.
