Nyheder

Viborg er godt forberedt

Skrevet af Claus Sonne, lør, 02/11/2012 - 11:43
Foto: Sportsagency

Martin Albertsen, cheftræner i Viborg HK, sender lørdag sine spillere i kamp mod svenske Sävehof i Cup Winners Cup, hvor bare uafgjort med sikkerhed vil sende Viborg videre. Og træneren tror på sit hold.


- Jeg synes, vi har en rigtig god chance for at levere et godt resultat og spille noget seværdig håndbold for vores publikum mod Sävehof. Der er ingen tvivl om, at det er et godt mandskab, og det så vi også deroppe. De kæmper rigtig godt, og vi skal stramme os gevaldig an, hvis vi vil videre, men det ved vi også godt. Omvendt mener jeg også, vi har fået rokeret godt rundt og forberedt holdet godt på den her kamp. Fra bænken skal vi blande kortene godt, og så skal folk byde sig til, når de kommer på banen. Det var bedre mod Silkeborg-Voel i onsdags, og den får forhåbentlig et hak opad lørdag, siger Albertsen til vhk.dk.

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv