Nyheder

Wilbek forsvarer Toft

Skrevet af Thomas, fre, 05/04/2012 - 13:09
Foto: Sportsagency

Rene Toft spiller ikke i øjeblikket på sit højeste niveau, siger Ulrik Wilbek til sporten.dk, men det er der en grund til, forklarer en rolig landstræner.

 

- Rene har haft en skade og er ikke tilbage på sit topniveau endnu, men det er helt normalt. Den slags tager tid. Det er der slet intet alarmerende i. Jeg er i hvert fald ikke bekymret. Angrebsmæssigt specielt har han ikke ramt sit topniveau endnu, men vi så jo i hjemmekampen mod Barcelona, at han leverede en fantastisk indsats i forsvaret, vurderer Wilbek, der er overbevist om, at Rene Toft Hansen nok skal nå topformen.

 

- Nu handler det om for Rene at toppe første gang til Final4 og så igen frem mod OL. Han er på vej tilbage, men det er naturligt, at det tager lidt tid for en stor spiller som Rene. Det er gerne sådan, at jo større du er, jo længere tid tager det at nå topformen igen efter en skade, siger Ulrik Wilbek til sporten.dk.

 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv